Forår i bigården

Endelig er det blevet forår. Her først i april er mange forårsblomster i fuld flor og bierne henter pollen ind til deres laver. Nogle af de vigtigste pollen leverandører er helt klart vores forskellige piletræer. De er henv hun eller han og de smukke gæslinger er alene på han piletræerne. De kan lyse helt op i landskabet når de står rundt omkring, og står man ved siden af sådan en pilebusk blomstrende med smukke gæslinger kan man høre en summen af bier,- det er forår!

Følfoden blomster her sidst i marts. Den vokser vildt hvor jorden er kalkholdig og senere efter blomstringen kommer dens blade frem, som har navngivet den,- bladene ligner en følfod…. Frem for alt er den er meget besøgt forårsbebuder og bierne henter en masse vigtig pollen. Senere kommer hestehov med deres lilla blomsterknolde. Den er en invasiv art som vist kun findes her på Sydsjælland, hvor dens store blade kvæler alt under dem. Men det er en super biplante men den blomstre.

Gennem vinteren har jeg fået smeltet voks i ca 2500 birammer så lagret er fyldt inden sæsonen starter. Der går rigtig meget tid med gøre klar, men der er heller ikke tid midt på sommeren til at ordne fx rammer. Så er det med at gøre det hyggeligt og tage 100-150 nogle aftener.

Ude i bierne er det lige nu vigtigt at holde øje med om de har foder nok. Der er enkelte familier som har manglet og hvor en pakke foderdej gør underværker. Uden den vil de ikke klare foråret. Alle bifamilier får renset deres bunde ved at de forsigtigt løftes og bunden tømmes for døde bier, som fjernes i en sæk. Der er også enkelte døde familier som tages med hjem, og tavlerne sendes til smeltning.

Månedens arbejde – Januar- vinterarbejde

Januar og februar er udpræget tiden for at gøre al materiellet klar til sæsonen. Tavlerne blev sendt til smeltning og er kommet retur. De skal hurtigst muligt tørres for at undgå at de bliver jordslået,  men forblive fine at arbejde med. Alle rammer skal gennemgås for om tråden skal strammes eller udskiftes. Der kan være rammer, hvor top/bund listen er begyndt at bue for meget eller er knækket. Disse rammer udskiftes med helt nye. 

Der skal bruges mange tavler i løbet af sæsonen. Som udgangspunkt regner man med ca 40 rammer i snit pr familie uanset størrelse, hvilket for mig med ca 100 bifamilier er 3000 rammer på lageret og pt 1000 ude i bikasserne. Jeg sorterer mine tavler efter honninghøst, og de tavler, som ikke har haft yngel eller pollen,  men alene honning opbevares køligt til næste sæson. Disse tavler kalder man jomfrutavler, og er gode at bruge først eller sidst på sæsonen. Mere om det en anden gang.

Alle de andre bliver der smeltet en præget vokstavle på vha lidt jævnstrøm, som varmer den rustfrie tråd op. Kunsten er at give præcist så meget varme så tråden sidder fast inde i vokspladen, og at den smelter igennem.

Det bliver hurtigt rutine at sidde der og smelte voks i rammer, og lydbøger er rigtig god underholdning imens. Tavlerne bundtes med 20 i hver bundt og sættes på lager, så de er klar når de skal bruges.

Foruden tavlerne er der altid en masse udstyr, som lige skal rengøres eller have mindre reparationer for at stå klar. Jo det kan være, at der er ro ude i bigårdene og turene derud mest er for at se altid står fornuftigt, -der er nok at lave i vintermånederne på lageret.

Månedens arbejde – december 2020

Dette år har været meget forskelligt end de forrige, dels har corona skygget for mange aktiviteterne, dels har det også været meget mildt vejr, selv her midt i december.

Det varme vejr gør at bierne veksler mellem at gå i klynge eller flyve lidt. Det bedste ville helt klart være en let frost, som sikrer, at bierne sidder stille på tavlerne uden at begynde at yngle før tid. Hvis dronningen begynder at yngle for tidligt, vil bierne forsøge at holde varmen omkring den spæde yngel. Skulle der så komme en længere periode med koldt vejr, vil bierne ikke flytte rundt efter foderet, men i stedet sidde tæt omkring deres yngel. Der ved kan familien sulte ihjel trods det, at der forsat er fodertavler i stadet. Ved at lægge en hånd oven på det tynde plastiklåg kan man mærke om der er varme. Hvis man kan det, kan bierne nogen gange hjælpes med en pakke foder lige over dem, som de så henter ned.

Gennem året har jeg deltaget på en række forskellige webinar, hvor nogle har handlet om ny produkter, hvor honning indgår i. Det har bl.a. gjort at jeg har startet et samarbejde op med @majkaliu.dk , som tryller med chokolader. Det er der allerede kommet en række produkter frem ved, og vi har sammen mange spændende tanker for vores samarbejde. Senest har Majken lavet de lækreste honningkaramel

l

Desuden er der kommet gang i min facebook side, hvor jeg har lagt opskrifter og meget andet ud. Jeg skal bl.a. i gang med at lave honninghjerte af en dej der blev lavet for et stykke tid siden.

Jeg har desuden fået flere salgssteder primært i Faxe Ladeplads men også Dalby og Karise. I mit lille salgsstade her ved vejen er der nu kommet julelys i.

Rigtig glædelig jul

.

Månedens arbejde – November 2020

Bierne burde nu være i en dvale tilstand,- gået i klynge. Men det meget lune vejr, som har præget første halvdel af november, gør at bierne forsat flyver lidt. Derfor kan man opleve at bierne pludseligt begynder at flyve, uden at de lige har tjekket kalenderen. Naturen har ikke mange blomster, som de kan finde nektar i her i november. Dog er der een, som blomstrer lige nu. Efeu eller vedbend, som klatrer op gennem træernes kroner, har disse dage besøg af bierne.

Vedbend (art) - Wikipedia, den frie encyklopædi
Blomsterne på vedbenden sidder ofte højt oppe

Vedbend er naturlig hjemmehørende i Danmark og meget almindelig her i den østlige del af landet. I Vemmetofte skovene, hvor flere af mine bier står, ses vedbenden mange steder bl.a. i de flere hundrede år gamle flådeege, som står rundt i de danske skove. Træer som blev plantet efter slaget på reden,- men det er en helt anden historie. Men ud over nektar henter bierne pollen ind. Pollen er det laverne får at leve af, og der er brug for det når de begynder at komme allerede i februar.

Men selv om det er stille ved bierne, er der mange opgaver med materiellet. Der er nu tid til rengøring af alle de små parrekassetter, magasinkasser og meget mere. De bliver efterfølgende desinficeret i VirconS, som også må anvendes i økologisk landbrug. Selv om det til tider kan være lidt kedeligt arbejde, er det så bare det sjovere når sæsonen er i fuld gang, at alt materiel er klar og rent. Det er samtidigt også meget vigtig, idet virus i bierne er meget alvorligt og kan betyde at hele bigårde dør, hvis ikke man passer på og altid har rent materiel med ud.

Vidste du;

At Almindelig vedbend kan blive op til 30 cm, hvor det nederste af planten eller stammen kan have en diameter på 25-30 cm?

At den kun blomstrer fra klatrende skud som er nået op i en vis højde?

At vedbend på huse holder muren tør og virker isolerende, så varmetabet fra huset kan reduceres med op til 10 %?

At de blomstrede skud ikke har klatrerødder, men er sidegrene til almindelig skud?

At artsnavnet helix kommer fra det græske helisso som betyder ”jeg snor mig”?

At navnet vedbend betyder træ-bånd og at Efeu er et tysk navn?

At man i den klassiske oldtid udsmykkede tempelsøjlerne med vedbendranker?

At planten var symbol på lystighed, samvær og udødelighed?

Månedens arbejde Oktober 2020

Endelig oktober og efterårsferie. Nu er står arbejdet på oprydning og hjemtagning af foderkasser, spande og tomme magasiner ude i bigårdene. Jeg har i år valgt en tidlig oxalsyre behandling, idet flere har meldt om mange mider med virusramte bifamilier. Oxal syren blandes med sukker og varmt vand (se DBF www.varroa.dk ) og jeg drypper med ca 3,5 ml mellem hver tavlegade med bier. Tidligere har jeg efter myresyre behandlingen blot behandlet ved juletid. I år nåede jeg ikke ud med myresyren og derfor har jeg valgt denne løsning med 2 oxalsyre henv oktober og senere i december. Jeg har ikke set varroa mider i år, men lært af tidligere erfaringer skal dette ikke forlede een til at tro på at alt er, som det skal være…. Midetrykket behøver i dag ikke at være særligt stort for at virus bryder ud.

Månedens arbejde september 2020

September er måneden, hvor bifamilierne fodres færdigt. Når først nætterne bliver kolde vil bierne ikke længere tage foder ned til deres vinterforråd. Hver bifamilie skal have ca 18 kg sukker for at kunne klare vinteren, inden de i marts-april igen har mulighed for at hente nektar i naturen.

Helt særligt magisk lys efter en regnbyge

Jeg fodrer mine bifamilier med et færdigtblandet foder, som er inverteret. Dette gør det nemmere for bierne at lagre det i tavlerne. De små familier, som dem på billedet her, får 1,5-2 liter fortyndet (ca 50%) foder hver 2.-3. dag. Dette gør at bifamilien forsat tror, at der er et nektartræk ude i naturen, og dronningen bliver ved med at lægge æg. Ved at forlænge ynglesæsonen på denne måde opnår man, at der mange unge bier i stadet til overvintringen. Netop de unge bier er så vigtige når vi kommer til marts, hvor alle gamle vinterbier i stadet dør.

De store produktionsfamilier får deres foder ufortyndet fordelt over 3-4 gange i løbet af aug-sept måned. Igen får at holde dronningen i gang med æglægningen så længe som muligt.

Spandene står klar med halm til fodring

Jeg fodrer på to måder. Alle mine store produktionsfamilier har en spand med halm i ovenpå rammerne i en tom magasinkasse. Halmen gør at bierne ikke drukner og let tager foderet.

I småfamilierne har jeg en række forskellige foderkasser, som alle er bygget op på samme måde. Det er en kasse som er anbragt oven på bierne. Bierne kan så gå op langs den ene side (og ned igen til foderet) men er lukket inde bag tråd så de ikke flyver ud i selve foderkassen. Dette gør den hyppige fodring hurtig og der er begrænset med opsøgende bier.

Senere skal der sættes musegitter på så ikke der kommer mus ind og forstyrer familierne i deres vintersklynge

Månedens arbejde august 2020

Nu er al honningen høstet og slynget. Tilbage er arbejdet med at fodre bierne og behandle dem mod varroa mider.
Varroa er en del af vores hverdag (DBF 2016)
Varroa blev første gang fundet på Als i 1984. De første par år skete der ikke meget. Miden spredtes langsomt og blev ikke rigtig opdaget af de danske biavlere. Midens udbredelse tog først rigtig fat i slutningen af 1980’erne. Herefter gik det stærkt. Varroa er i dag helt almindelig udbredt i danske bifamilier. Undtaget var Læsø frem til 2005 og Anholt er mens dette hæfte skrives stadig varroafri. Vi har gennem årene opsamlet en stor viden og erfaring omkring den biologiske bekæmpelse af varroa. Vi kan i dag slå fast, at man som biavler kan klare sig med de økologiske metoder. Dette gælder både for hobby-, deltids- og erhvervsbiavlerne.
Indenfor landbruget arbejdes på at reducere brugen af sprøjtemidler. Især da man oplever mere og mere udbredt resistens hos skadedyrene overfor anvendte sprøjtemidler. Den danske strategi for bekæmpelse af varroa stemmer godt overens med samfundets ønske om at reducere brugen af pesticider i fødevareproduktionen, samt angsten for en hurtig udvikling af resistens overfor lægemidler hos varroaen.

Den danske strategi

Hovedparten af de danske biavlere har bestemt, at der skal produceres honning og voks uden rester af lægemidler. Dette er et af de vigtige mål bag den valgte strategi for bekæmpelsen af varroamider. Det er en tradition som har præget dansk biavl gennem generationer. Danske biavlere har aldrig brugt lægemidler til bekæmpelse af bisygdomme, selv om det i udstrakt grad bruges i andre lande. Især indenfor bekæmpelsen af ondartet bipest har Danmark været et foregangsland. Vi har med succes bekæmpet ondartet bipest med den såkaldte dobbelt omsætning på nye vokstavler i stedet for at bruge den nemme løsning i form af antibiotika. Vi har i dag ændret denne procedure, således at der ikke længere laves omsætning, men at bifamilier med kliniske symptomer slås ihjel. Det sker af arbejdsmæssige årsager. I dag findes der antibiotikarester i honningen fra mange lande (f.eks. EU-stop for import af honning fra Kina (2002)). Desuden er der i dag udbredt resistens overfor forskellige typer af antibiotika indenfor biavlen (f.eks. i USA). EU har i dag en nul-tolerance overfor antibiotika i honning.
Hyppige tavleskift har gjort at dansk biavl er yderst hygiejnisk, og sygdomskim har svært ved at spredes. Alt dette er et merarbejde, men en del af den daglige rutine hos danske biavlere. Således er det også med varroabekæmpelsen. Den har fundet almindeligt indpas i den danske biavlspraksis. De økologiske metoder virker og vi kan fortsat være stolte af vores produkter
Resistens

Varroa er en meget primitiv organisme, som let udvikler resistens overfor forskellige lægemidler. Således er det almindeligt kendt, at fluvalinat, flumethrin og coumaphos (tre almindelige varroabekæmpelsesmidler) i flere lande ikke er effektive længere. Dette er medvirkende til, at biavlere føler sig fristet til at afprøve nye, ukendte ikke tilladte midler.
Det er ikke sandsynligt at der udvikles resistens over for de organiske syrer, idet de virker meget bredt på varroa, sammenlignet med lægemidlerne.

Vi fortsætter
Danmarks Biavlerforening har evalueret den danske strategi og besluttet, at det stadig er den der arbejdes videre med, da den gavner dansk biavl bedst på sigt.
Ren honning og voks giver bedre resultater

Dansk honning får en merpris i forhold til verdensmarkedsprisen. Derfor er det vigtigt at dansk honning er et naturrent produkt af høj kvalitet. Derfor holder Danmarks Biavlerforening fast ved de økologiske metoder. I dag ser vi især indenfor kosmetikindustrien et stort behov for voks, hvor der ikke har været anvendt nogen former for lægemidler i sygdomsbekæmpelsen.