Min start som biavler

Mit første bistade fik jeg som 17 årig, og jeg var absolut nybegynder på området. Men med ungdommens tro på at alt kan lade sig gøre, kastede jeg mig med stor energi ud i biavlen. Interessen for bier fik jeg faktisk via biologitimerne i gymnasiet, hvor vi lærte lidt om biernes verden. Og det at holde dyr var på igen måde nyt for mig. Mine forældre havde indtil da lagt hus til alt fra skildpadde, akvariefisk, småfugle, duer, gæs og så nu næsten også hus til bier. Her måtte jeg dog lave en aftale med en ældre genbo, om at jeg kunne have bier stående i bunden af hendes have, hvor ikke længere kom.

Hvordan jeg fik min far til at hjælpe mig med at hente mit første bistade, kan stadig undre mig endnu, Men jeg fandt et ældre trugstade, som var til salg med bier og udstyr, langt ude på landet ved Skive egnen. Biavleren lukkede omhyggeligt for stadets flyvehul og vi fik læsset stadet ind i min far’s Toyota Hiace. Det skulle dog snart vise sig, at der var indtil flere huller i det gamle stade, og at bierne under transporten også kendte disse huller. Så turen hjem havde nu bier flyvende om ørene på os, – bier der helt bestemt var af den lokale race med et udpræget opsøgende væsen. At vi efterfølgende skulle bære stadet ca 100 meter ned på plads uden brug af bidragter eller handsker (det havde jeg ikke lige fået anskaffet mig endnu) blev lidt af en ilddåb for min biavl. Det med at udlevere bidragter blev efterfølgende et krav fra min far’s side, når han skulle hjælpe med flytning af bistader.

Dagen efter var bierne dog faldet meget mere til ro, og nu slet ikke så farlige. Min far, som var praktiserende dyrlæge, fik heldigvis gennem sit netværk af kunder blandt egnens landmænd, også hurtigt fundet en mentor til mig, som gerne ville hjælpe mig med mine tusinde spørgsmål. Her kom jeg tit forbi og lærte at holde bier. Og min biavl voksede hurtigt til 4-5 stader, som jeg havde stående i en årrække.

Med et afbræk på nogle år med værnepligt og uddannelse, hvor bierne blev solgt, startede jeg igen op med bistader og denne gang i opstabling og i norsk mål. Dette valgte jeg bl.a. ud fra et besøg hos erhvervsbiavler Arne Christensen, som drev en rationel bestøvningsbiavl på Stevns.

Efter et par år fik jeg kontakt til en lokal frøavler, som gerne ville have mine bier på bestøvningsopgave. Jeg tror jeg startede med ca 20-25 bifamilier og hurtigt steg antallet til at jeg havde mellem 30-50 bifamilier. Jeg lærte at lave dronninger og har flere gange også haft dronningerne på renavlsstation for at blive parret.

Mit slyngerum og opbevaring af udstyr var i mange år i de bygninger , som var der hvor vi lejet hus og senere købte hus. Men altid meget trængte forhold og ikke altid helt bitætte, hvilket flere gange betød at husets øvrige beboere ofte blev udfordret. I 2020 fik jeg muligheden for at leje mig ind i nye lokaler, som er meget nemmere at rengøre mm, samtidigt at jeg fik flere kunder til bestøvning. En ny æra for min biavl.