Rejsen som biavler

Min biavl

En sen aften hentede min far jeg mit første bistade. Bistadet var et ældre trugstade, og flyvesprækken blev omhyggeligt lukket af den gamle biavler, som vi købte det af. Forsigtig blev det sat ind i min fars bil.

Det viste sig nu snart, at bierne kendte andre veje ud af det utætte gamle trugstade, og snart var der en hel del bier ude i bilen. Da vi endelig kom frem, skulle det så bæres et stykke ned til enden af en gammel have. Her havde jeg havde fået lov til at de måtte være stå i fred og ro. Bierne var dog af en særdeles opsøgende lokal type, og jeg havde ikke helt fået anskaffet mig bidragter endnu. Så vi fik mange stik, og jeg måtte love min far bidragter til en anden gang, han skulle hjælpe.

Men jeg var bare vildt begejstret, for endelig var jeg biavler i en alder af 17 år.

Om Den Grønne Bigård

Velkommen til min hjemmeside her på Den grønne Bigård. Jeg hedder Kristen Olesen og har i dag ca 100 bifamilier. Jeg bor i en lille by Faxe Ladeplads i en villa tæt på stranden. Langt de fleste af mine bifamilier er placeret i forskellige bigårde i området. Men jeg har altid 2-3 bistader i haven, som ud over at sikre bestøvningen af alle mine æbletræer og frugtbuske også er en del af mit avlsarbejde, hvor mit opdræt af dronninger foregår. Jeg flytter en stor del af mine bier ud på bestøvning primært på de store hvide hvidkløvermarker. Jeg har gennem mange år haft faste aftaler med de samme frøavlere i området. Udenfor bestøvningsperioden står de skovområder eller tæt på byerne, hvor der er mange blomster både forår som efterår. Her finder bierne en varierede flora, som giver både nektar og pollen til at sikre sunde bier.

This image has an empty alt attribute; its file name is Blomster_grafik.png

Hvordan det hele startede

01 januar 1991

Første bistade

Mit første bistade fik jeg som 17 årig, og jeg var absolut nybegynder på området. Men med ungdommens tro på at alt kan lade sig gøre, kastede jeg mig med stor energi ud i biavlen. Interessen for bier fik jeg faktisk via biologitimerne i gymnasiet, hvor vi lærte lidt om biernes verden. Og det at holde dyr var på igen måde nyt for mig. Mine forældre havde indtil da lagt hus til alt fra skildpadde, akvariefisk, småfugle, duer, gæs og så nu næsten også hus til bier. Her måtte jeg dog lave en aftale med en ældre genbo, om at jeg kunne have bier stående i bunden af hendes villahave, hvor hun ikke længere kom.

01 januar 1991
01 januar 1991

4-5 bi-stader

Dagen efter var bierne dog faldet meget mere til ro, og nu slet ikke så farlige. Min far, som var praktiserende dyrlæge, fik heldigvis gennem sit netværk af kunder blandt egnens landmænd, også hurtigt fundet en mentor til mig, som gerne ville hjælpe mig med mine tusinde spørgsmål. Her kom jeg tit forbi og lærte at holde bier. Og min biavl voksede hurtigt til 4-5 stader, som jeg havde stående i en årrække.

01 januar 1991
01 januar 2000

20-25 bifamilier

Herefter var der en årrække, hvor jeg både tog uddannelse og flyttede til Faxe Ladeplads. Jeg købte nogle bistader af den lokale og dygtige erhvervsbiavler Arne Christensen på Stevns. Hurtigt fik jeg kontakt til en lokal frøavler, som gerne ville have mine bier bestøvning af hans hvidkløver. Min biavl voksede derfor. Jeg etablerede mit firma Den Grønne Bigård i 2000. Her startede jeg med ca. 20 bifamilier, som hurtigt steg i antal. I flere år havde jeg mellem 30-50 bifamilier. Jeg lærte snart at producere dronninger til eget forbrug. Senere startede jeg også på egentlig avl og anvender i avlsarbejdet flere renavlsstationer til at sikre de bedste kombinationer i avlsarbejdet.

01 januar 2000
01 januar 2020

Nye lokaler

Mit slyngerum og opbevaring af udstyr var i mange år i de bygninger , som var der hvor vi lejet hus og senere i vores eget hus i Faxe Ladeplads. Men lokalerne var altid meget små, eller skulle bruges til andre ting end biavl. At de heller ikke altid var helt bitætte, betød flere gange at husets øvrige beboere ofte blev både udsat og udfordret af mine bier. I 2020 fik jeg muligheden for at leje mig ind i nye lokaler ved tidligere malkegård, hvor der er meget mere plads og meget nemmere at rengøre. Min biavl voksede og jeg fik flere kunder til bestøvning.
En ny æra for min biavl.

01 januar 2020
01 januar 2022

Bees to Business

Efter flere år med forskellige events omkring min biavl, udviklede jeg et nyt koncept, som omfatter bæredygtighed og biodiversitet for virksomheder. Bee to Business blev skabt i tæt samarbejde med Ferring Pharmaceuticals A/S, og som virksomheden nyder at være i.

01 januar 2022

?

Hvem ved hvad fremtiden bringer?

Scroll to Top