Januar og februar er udpræget tiden for at gøre al materiellet klar til sæsonen. Tavlerne blev sendt til smeltning og er kommet retur. De skal hurtigst muligt tørres for at undgå at de bliver jordslået, men forblive fine at arbejde med. Alle rammer skal gennemgås for om tråden skal strammes eller udskiftes. Der kan være rammer, hvor top/bund listen er begyndt at bue for meget eller er knækket. Disse rammer udskiftes med helt nye.
Der skal bruges mange tavler i løbet af sæsonen. Som udgangspunkt regner man med ca 40 rammer i snit pr familie uanset størrelse, hvilket for mig med ca 100 bifamilier er 3000 rammer på lageret og pt 1000 ude i bikasserne. Jeg sorterer mine tavler efter honninghøst, og de tavler, som ikke har haft yngel eller pollen, men alene honning opbevares køligt til næste sæson. Disse tavler kalder man jomfrutavler, og er gode at bruge først eller sidst på sæsonen. Mere om det en anden gang.
Alle de andre bliver der smeltet en præget vokstavle på vha lidt jævnstrøm, som varmer den rustfrie tråd op. Kunsten er at give præcist så meget varme så tråden sidder fast inde i vokspladen, og at den smelter igennem.
Det bliver hurtigt rutine at sidde der og smelte voks i rammer, og lydbøger er rigtig god underholdning imens. Tavlerne bundtes med 20 i hver bundt og sættes på lager, så de er klar når de skal bruges.
Foruden tavlerne er der altid en masse udstyr, som lige skal rengøres eller have mindre reparationer for at stå klar. Jo det kan være, at der er ro ude i bigårdene og turene derud mest er for at se altid står fornuftigt, -der er nok at lave i vintermånederne på lageret.