September er måneden, hvor bifamilierne fodres færdigt. Når først nætterne bliver kolde vil bierne ikke længere tage foder ned til deres vinterforråd. Hver bifamilie skal have ca 18 kg sukker for at kunne klare vinteren, inden de i marts-april igen har mulighed for at hente nektar i naturen.
Jeg fodrer mine bifamilier med et færdigtblandet foder, som er inverteret. Dette gør det nemmere for bierne at lagre det i tavlerne. De små familier, som dem på billedet her, får 1,5-2 liter fortyndet (ca 50%) foder hver 2.-3. dag. Dette gør at bifamilien forsat tror, at der er et nektartræk ude i naturen, og dronningen bliver ved med at lægge æg. Ved at forlænge ynglesæsonen på denne måde opnår man, at der mange unge bier i stadet til overvintringen. Netop de unge bier er så vigtige når vi kommer til marts, hvor alle gamle vinterbier i stadet dør.
De store produktionsfamilier får deres foder ufortyndet fordelt over 3-4 gange i løbet af aug-sept måned. Igen får at holde dronningen i gang med æglægningen så længe som muligt.
Jeg fodrer på to måder. Alle mine store produktionsfamilier har en spand med halm i ovenpå rammerne i en tom magasinkasse. Halmen gør at bierne ikke drukner og let tager foderet.
I småfamilierne har jeg en række forskellige foderkasser, som alle er bygget op på samme måde. Det er en kasse som er anbragt oven på bierne. Bierne kan så gå op langs den ene side (og ned igen til foderet) men er lukket inde bag tråd så de ikke flyver ud i selve foderkassen. Dette gør den hyppige fodring hurtig og der er begrænset med opsøgende bier.
Senere skal der sættes musegitter på så ikke der kommer mus ind og forstyrer familierne i deres vintersklynge